Coryhex tilbyder Danmarks største og mest sikre ombytningskoncept inden for PHE produkter. Vi har et stort lager af ombytningskassetter til pladefordampere og kondensatorer.

Derudover tilbyder vi gennemtestede komponenter, plader, kassetter og anlæg. Det er kundens sikkerhed for, at vores ombytningsprodukter altid er i god stand og performer optimalt.

Vær opmærksom på kopiprodukter

Indenfor vores branche oplever vi ofte, at kopipakninger bliver solgt som originalpakninger. Det er et stort problem, eftersom kopierne ikke har den samme holdbarhed som originalerne. Derfor betaler det sig altid at vælge en kvalitetstestet leverandør som Coryhex.

Ved normal drift kan originale pakninger have en holdbarhed på helt op til 8-10 år – en forskel, der virkelig kan mærkes.

Spar penge på rettidig udskiftning

Rettidig udskiftning af pakningerne giver ofte store økonomiske besparelser. Det skyldes, at pakninger konstant udsættes for aggressive medier, såsom ammoniak, der forringer forseglingseffektiviteten.

Ved at sørge for jævnlig vedligeholdelse, der tager højde for faktorer som mediets eksponering, temperatur, tryk, start/stop-drift samt frekvens for åbning af pladevarmeveksleren, optimeres driften, og omkostningerne reduceres.

Hvis dele af et anlæg skal udskiftes, bør man desuden være opmærksom på, om der anvendes originale Dele. Hvis der anvendes uoriginale dele i et anlægget, er anlægget ikke længere godkendt til den oplyste proces.

Dermed mister anlægget sin certificering og eventuel garanti bortfalder.
Slutteligt har korrekt rensning stor betydning for produktets effektivitet. Eksempelvis kan forkert rensning af brine- og produktsiden forringe energioverførslen.

Regelmæssig rengøring betaler sig

Med tiden kan smuds, i form af kalkaflejringer eller biologiske fremmedlegemer på pladens overflade, mindske kølepladens termiske ydeevne. Det skyldes, at smuds sænker fordampningstemperaturen og øger kondenstemperaturen i kølesystemer med ammoniak. Hvis fordampningstemperaturen reduceres med bare 1°C, vil strømforbruget typisk forøges med hele 2- 4 %. Ligeledes vil en stigning på 1°C i kondenstemperaturen medføre en stigning i strømforbruget på 3 %.

Regelmæssig rengøring af de semisvejsede plader på fordamper og
kondensator betaler sig derfor altid – både ift. energiforbrug, økonomi og CO2-udledning.

 

Forebyggende vedligeholdelse

Vi anbefaler at lave en fortløbende serviceplan som sikrer, at de semisvejsede pladevarmevekslere, der anvendes i kølesystemer med ammoniak, altid fungerer optimalt.
Dermed får man et kølesystem med maksimal ydeevne og en god holdbarhed.